Fagforeningens egne fortællinger i et nemt format

  • En platform for de kernefortællinger, der ikke egner sig til korte formater
  • Et møde med nye medlemmer, på de medier hvor de er
  • Tunge emner i øjenhøjde med lytteren

Tilslutningen til fagforeningerne er faldende blandt unge mennesker og der er derfor et konstant behov, for at tilrettelægge kommunikationen efter hvilket medie de bruger, men med hurtige klip på sociale medier, er det svært at forklare om kompleksiteten i en overenskomstforhandling.

FADL kontaktede Lubdub productions, for at få produceret en serie af udsendelser, som kunne give dem den tid og plads der var brug for, for at give et dybdegående indtryk af hvad en fagforening laver og hvorfor det er essentielt at mange støtter op om arbejdet. Vi fandt i fællesskab frem til de kernefortællinger FADL ønskede at fortælle samt hvilke medarbejdere og repræsentatener, som bedst kunne levere FADL’s budskab. 4 interviews om hver deres søjle af FADL’s arbejde og 1 udsendelse der skulle undersøge FADL’s oprindelse. For at lette formatet, der nemt blev tungt, tilføjede vi cases, som vi indsamlede fra de studerende, for at forankre udsendelserne konkret i lytterens hverdag.

Lubdub leverede Morten som vært der både kendte fagforeningens arbejde, det politiske landskab de navigerede i og den målgruppe de sigtede efter. Han stod for tilrettelæggelse af interviews og udarbejdede i fællesskab med FADL de spørgerammer der skulle tales ud fra. FADL leverede selv deres cases, som blev speaket af Lubdub. Udsendelsen om FADL’s oprindelse var et andet format, da både Lubdub og FADL blev grebet af idéen om at få interviewet de oprindelige ventilatører fra 50’erne, der arbejdede under polioepidemien, samt grundlæggerne af organisationen. Det bragte os fra Næstved til Djursland, for at høre historien fra hestens egen mund.

Postproduktion, lyddesign og udgivelse blev foretaget af Lubdub med revision og indspark fra FADL undervejs i processen, indtil FADL til sidst kunne præsentere det færdige produkt til deres medlemmer via deres egne kommunikationskanaler.

"Lubdub hjalp os med at finde frem til historien vi gerne ville fortælle"

FADL hyrede Morten og LubDub Productions til at producere en podcast for FADL. Morten går til opgaven med både kreativitet, professionalisme og ihærdighed. I løbet af et par måneder fandt Morten både kilder selv, hjalp os med at finde frem til præcis den historie vi gerne ville have frem og producerede 5 top-tunede episoder, hvor det var rart at være i studiet, selvom man gjorde det for første gang. 
 
Det der særligt var rart, var at han hjalp os med at finde frem til historien vi gerne ville fortælle, hjalp med sin podcast-kundskaber til hvordan det ville fungere godt, samt at han stod for det hele. Der var fundet lydtekniker, musiker til at lave jingle og generelt var det en rigtig god og nem oplevelse at være kunde. 
 
Kombinationen af at have den medicinske faglighed, podcast-kundskaber samt at være god til projektledelse gør, at man føler sig i rigtig gode hænder hos Morten. 
– William Wendler Thomassen
Formand for FADL

Skal vi sammen kickstarte jeres podcast-visioner?

Morten Ruge

Læge, grundlægger og podcaster

Kontakt os

Telefon: 30247392

Email : morten@lubdub.dk